Om Eurasieren

Eurasieren er en forholdsvis ny hunderace, den blev frembragt i 60’erne ved at krydse en Wolfspitz (Keeshond) tæve, med en Chow-Chow han. Formålet for Julius Wipfel, som var stifter af racen, var at skabe en afbalanceret familiehund med en polarhunds udseende. Senere blev racen “komplet” ved, at krydse “WolfChow’en med Sibirisk Samoyed. Dette blev til racen, som vi kender den idag. Eurasieren blev godkendt af FCI i 1973.

Eurasieren er en mellemstor spidshund, med halvlang pels og underuld. Eurasieren findes i næsten alle farver, der er dog farver og spil der ikke accepteres. Nogle har maske og nogle har fantastiske farvespil, der ofte understøtter hundens form. Eurasieren er en racehund. Så der føres streng justits med, at eliminere fejl og det ikke at parrer med andre racer. Dette er nødvendigt for, at holde racen i god stand. Så har man ikke respekt for Eurasieren og det arbejde der bliver lagt i racens opretholdelse, bør man nok finde en anden hund.

Eurasieren savler ikke og den fælder begrænset. Pelsen er nem, at pleje, da den er effektivt selvrensende og den skal ikke børstes særligt tit.

Eurasieren er generelt en selvsikker og rolig hund, med et dejligt temperament. Den kan ved første øjekast, virke lidt som sin egen herre, men det er kun en del af facaden der dækker over en herlig personlighed. Fra de 3 racer har Eurasieren de bedste egenskaber: det vagtsomme uden, at være larmende fra Keeshond’en. Det reserverede og rolige fra Chow-Chow’en, og det kærlige “det er min famile” bånd fra Samoyed’en. Eurasiere elsker sin familie over alt, og trives bedst, når alle i “flokken” er samlet. Det reserverede kommer til udtryk ved, at Eurasieren ofte ikke har meget til overs for folk den ikke kender. Så leder man efter en anmasende hund, der hoppende modtager alle gæster, med et hav af savl, skal man nok ikke vælge en Eurasier. En Eurasier passer på sit hjem, og når den endelig gø’r, er det ofte fordi nogle fremmede trænger ind på “flokkens” territorium. At gø er ikke noget Eurasieren misbruger, da det er sjældent, at de gør uden grund.

Eurasieren er, som sagt en familie hund, der (hvis man vænner den til det) elsker børn. En hund kan ikke erstatte en babysitter, men hvis den kunne ville Eurasieren nok være et godt valg. Eurasieren er tålmodig og kærlig, men den finder sig ikke i alt, overskrides grænsen trækker den sig ofte og “afstraffer” ved, at ignorerer.

Mange kan tage deres Eurasier med overalt, da den har en forrygende evne til at gøre sig usynlig. På cafe og restauranter lægger den sig pænt og har ikke brug for opmærksomhed, som mange andre hunderacer. Eurasieren har en god fornemmelse for, hvornår den ikke skal være “på”.

Eurasieren er lærenem. Bruger man kærlighed, tillid og konsekvens ,er der ingen grænser for, hvad man kan lære en Eurasier. Er man til hunde, der lystre blind og tror man på hård opdragelse, er Eurasieren nok ikke hunden man skal have. Eurasieren er et flokdyr, der elsker udfordringer og aktivitet sammen med sin “flok”, uden dog, at kræve meget motion.

Nogle Eurasiere er kærligere end andre! Nogle er roligere en andre! Og nogle er mere reserverede! Det kommer helt an på opdragelse og arv. Så ved nøje at vælge, en kennel, der har god kontakt med deres hunde, samt have kendskab til forældrenes temperament, kan man regne med, at få den slags hund, der passer til sin “flok” .